Gongur gott í Føroyum

0
529

Hetta skrivar Danski Tjóðbankin í 3 ársfjórðingi í ár. Tú kanst lesa brot úr frágreiðingini her:

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI
Landsstyret bør stramme finanspolitikken og sikre langsigtet holdbarhed
Efter flere års stigende eksportindtægter drevet af bl.a. høje
priser på opdrættet laks og gode fangster af makrel og sild
fortsætter højkonjunkturen med forøget styrke i 2016.

Færøernes Økonomiske Råd forventer, at væksten de næste par
år drives af både indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel,
især meget store investeringer i den offentlige sektor og i
offentlige virksomheder. Der er risiko for overophedning af
økonomien, særligt i byggeriet.

På den baggrund vurderer Nationalbanken, at
• det strukturelle underskud på de offentlige finanser bør
vendes til et overskud hurtigere end planlagt,
• de langsigtede udfordringer for den finanspolitiske
holdbarhed bør håndteres nu, og
• landsstyrets og kommunernes budgetter bør koordineres
bedre for at sikre en samlet styring af de offentlige
finanser.

INDLEDNING OG SAMMENFATNING
Højkonjunkturen, der begyndte i 2013, ser ud til at
fortsætte med forøget styrke i 2016. Færøernes
Økonomiske Råd, FØR, har i den seneste prognose
fra september opjusteret skønnet for væksten i
værdien af produktionen (bruttonationalprodukt,
BNP) i 2016 og 2017. Der er fremgang i beskæftigelse
og lønudbetalinger sammenlignet med
sidste år, og lønmodtagernes købekraft styrkes
yderligere af, at forbrugerpriserne falder. Landsstyret
vurderede i marts 2016, at produktionen
ligger over kapaciteten i økonomien, der målt på
produktionsgabet forventes at være 4,3 pct. af
BNP i 2016. Der er derfor risiko for overophedning,
særligt i byggeriet. Samtidig planlægger
landsstyret, kommunerne og offentligt ejede
selskaber at investere massivt i bl.a. infrastruktur
og sygehuse. I 2016 forventes beløbet at blive
1,3 mia. kr. (7,3 pct. af BNP), hvilket er 20 pct.
højere end i 2014. Investeringerne i offentligt regi
forventes at stige yderligere 34 pct. frem til 2018.
Der er dermed risiko for, at den offentlige sektor
og offentligt ejede virksomheder medvirker til at
presse økonomien yderligere over dens kapacitetsgrænse.
Der er indikationer på, at det offentlige og private
forbrug vokser i 2016. Fremgangen i beskæftigelsen
er fordelt på næsten alle sektorer, men er
særligt stor i erhvervet for fiskeopdræt. Ledigheden
nærmer sig et rekordlavt niveau. Fremgangen
i fiskeriet ser ud til at have toppet, mens erhvervet
for fiskeopdræt forsøger at udvide produktionskapaciteten
gennem store investeringer i landanlæg.
Ifølge finansloven vil landskassen få overskud
for første gang i otte år. Det skyldes dog overvejende
budgeteffekter af de stærke konjunkturer.
Landsstyret vurderer, at det strukturelle underskud
på den offentlige saldo i 2016 bliver 1,1 pct. af BNP.
Dertil kommer betydelige demografiske udfordringer,
der gradvist intensiveres over de kommende
40 år. FØR vurderede i 2015, at finanspolitikken skal
strammes varigt med 5 pct. af BNP, hvis den offentlige
gæld skal stabiliseres på langt sigt.

Det offentlige forbrug og investeringer har
historisk været med til at forstærke konjunkturer­
78 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2016
ne i perioder. Der er risiko for, at det gentages
i den nuværende højkonjunktur, og landsstyret
bør overveje at udskyde en del af de meget store
investeringer, til økonomien er kommet ned i gear.
Derudover bør landsstyret vende det strukturelle
underskud til et overskud hurtigere end planlagt.
Med højkonjunktur og store overskud i de fiskerelaterede
erhverv er det desuden et godt tidspunkt
at håndtere den langsigtede udfordring for
den finanspolitiske holdbarhed. Den kan opnås
ved reformer, der øger arbejdsudbuddet, fx ved
at forhøje pensionsalderen over tid, og ved at
sikre, at landskassen får større del i den såkaldte
ressourcerente fra de fiskerelaterede erhverv. Det
vil mindske overnormal profit og høje lønninger i
dele af fiskeerhvervene. FØR vurderer, at disse to
tiltag imidlertid kun kan håndtere to tredjedele af
udfordringen.

OPSVINGET TAGER TIL I 2016
Ifølge det seneste skøn steg værdien af produktionen
6,2 pct. i 2015, hvilket er omtrent det samme
som de seneste år, jf. tabel for nationalregnskabet
i appendiks og figur 1. Nationalregnskabet på
Færøerne opgøres kun i værdi (løbende priser), og
alle tal i artiklen er derfor i løbende priser. Produktionen
er samlet steget 21 pct., siden opsvinget
begyndte i 2013. Ifølge FØR’s seneste prognose
fra september 2016 forventes opsvinget at tage
til i 2016, hvor produktionen skønnes at stige 8,5
pct. I forårsprognosen forventede FØR en vækst
i 2016 på 5,3 pct. Afhængigheden af fiskeopdræt
og fiskeri, hvor aktiviteten bl.a. følger udviklingen
i bestandene, betyder dog, at der er store udsving
i økonomien. Siden finanskrisen har væksten i
produktionen været højere end i Danmark, og produktionen
pr. indbygger på Færøerne nåede i 2015
op ved siden af den danske.

Disponibel bruttonationalindkomst
pr. indbygger var imidlertid højere
end den danske på grund af tilskuddet fra den
danske stat og nettolønindkomst fra personer, der
arbejder i udlandet, men bor på Færøerne.
Mens begyndelsen af opsvinget hovedsageligt
var drevet af eksporten, er fremgangen i
økonomien i det forgangne år mest båret af den
indenlandske efterspørgsel, hvor væksten især
er drevet af højere privat forbrug. Bilsalget er
sædvanligvis en god indikator for udviklingen i
det private forbrug. Antallet af nye personbiler
steg lidt under 12 pct. i 2015 og med over 13 pct.
år til år i de første syv måneder af 2016. Med en
stigning i værdien af importerede personbiler på
over 25 pct. i 2015 er der ydermere tale om dyrere
biler.

Investeringerne faldt yderligere i 2014, drevet
af færre nyindkøbte fly og skibe, der i høj grad
importeres og derfor ikke umiddelbart påvirker
aktiviteten. Lønudbetalingerne inden for byggeriet
steg med over 10 pct. i 2015 og godt 12 pct. år
til år i 1. halvår 2016, hvilket tyder på, at anlægsinvesteringerne
fortsætter op. Efter en stor stigning
i det offentlige forbrug på 3,5 pct. i 2013, var det
uændret i 2014. Lønudbetalinger i den offentlige
sektor indikerer, at det offentlige forbrug er steget
betydeligt i 2015 og 1. halvår 2016, hvilket vil
bidrage til den økonomiske aktivitet.
Ifølge en opgørelse fra FØR planlægger landsstyret,
kommunerne og offentligt ejede selskaber
en række store investeringer på 1,3 mia. kr. (7,3
pct. af BNP) i 2016, hvilket er 20 pct. højere end
i 2014. Investeringerne forventes at stige med
yderligere 34 pct. frem til 2018. Eksempelvis planlægges
to nye tunneller til en samlet pris på 2,1
mia. kr. (13 pct. af BNP) i perioden 2016-21. I en
dansk sammenhæng svarer det til mere end fire
Femernbælt-tunneler.1 Importindholdet i mange af
disse investeringer er stort, men på grund af det
samlede omfang vil det bidrage betydeligt til den
økonomiske vækst og til risikoen for flaskehalse,
særligt inden for byggeriet, hvor der i forvejen er
tegn på overophedning. Syv ud af ti byggevirksomheder
angiver mangel på arbejdskraft som en
begrænsende faktor for væksten. Omfanget af de
offentlige investeringer og investeringer i offentligt
ejede selskaber risikerer dermed at presse
økonomien yderligere over kapacitetsgrænsen.
Den fortsatte fremgang i eksporten af fisk i
2015 betød, at værdien af vareeksporten ekskl.
skibe og fly steg lidt mere end 7 pct. i 2015. Vareimporten
ekskl. skibe og fly faldt med 2,6 pct.,
hvilket særligt var trukket af, at importværdien
af brændstof faldt mere end 30 pct., primært på
grund af, at prisen på olie på verdensmarkedet
faldt. De foreløbige tal for 1. halvår 2016 viser, at
værdien af eksporten ekskl. skibe og fly er gået
kraftigt frem. Prisen på laks, der udgør 45 pct. af
1 Til sammenligning koster tunnelen under Femernbælt mellem
Danmark og Tyskland, der skal bygges over 12 år, ca. 65 mia. kr. inkl.
landanlæg eller 3,3 pct. af Danmarks BNP i 2015.
DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2016 79
eksporten, er især steget betydeligt siden årsskiftet.
Vareimporten ekskl. skibe og fly er steget
med 7 pct. år til år primært på grund af import af
maskiner.

Overskuddet på handelsbalancen for varer var i
2015 på 757 mio. kr. (4,6 pct. af BNP), mens tjenestebalancen
må forventes at være negativ. Den har
været negativ i omegnen af 1 mia. kr. i de seneste
opgjorte år. Dertil kommer et positivt bidrag fra
lønindkomster fra personer, der bor på Færøerne,
men arbejder i udlandet (inkl. Danmark) på
700-800 mio. kr. Endelig er der overførsler på ca.
800 mio. kr., der især stammer fra tilskuddet fra
den danske stat. Derfor forventes overskuddet på
betalingsbalancen i 2015 at være betydeligt.
Ifølge de halvårlige konjunkturbarometre ser
virksomheder og forbrugere generelt ikke lige
så positivt på den økonomiske situation som i
de foregående år. Især forbrugerne ser mindre
positivt på deres egen og landets økonomi om
et år. Færre ordrer i ordrebogen, lavere forventede
afsætningspriser og dårligere international
konkurrenceposition har fået industriens forventninger
til fremtiden til at falde til et lavere, men
stadig positivt, niveau. Det er i tråd med den
seneste prognose fra FØR, der forventer en lavere
vækst på 4,1 pct. i 2017. Detailhandlen og især
byggeriet har dog meget positive forventninger
til fremtiden.

Fremgangen i produktionen har medført højere velstand på Færøerne end i Danmark

les meira her