Home Heim & Frítíð Sirkus Baldoni til Føroyar

Sirkus Baldoni til Føroyar

by OML

Sirkus Baldoni glæder sig til atter at besøge Færøerne. Denne gang turneres der i 10 bygder fra 5. – 14. september og samtidig med det bedste program vi nogensinde har turneret med.

sirkusbaldoni2016Der spilles i Miðvagur mandag den 5. september, i Skála den 6., Klaksvík den 7., Runavík den 8., Kambsdalur den 9, Tvøroyri den 10., Tórshavn den 11., Vestmanna den 12., Sandoy den 13. samt i Kollafjørður onsdag den 14. september. Alle hverdage spilles der kl. 18 og i Tvøroyri om lørdagen er det kl. 14 og i Tórshavn om søndag er der forestilling kl. 14 og 18 i Høllin á Hálsi.

Årets forestilling – Nostalgi og fornyelse
I Danmark har det været vores 15. sæson så vi har derfor koncentreret os om at komme med det bedste at det bedste og det hele (undtaget luftnummeret) kommer med til Færøerne. I kommer til at møde rola rola artisten Eduardo, der samtidig er en fabelagtig jonglør, hula hoop artisten Maria, det meget specielle håndstandsnummer ”hands to Violin” hvor håndstandsartisten har en violinspillende kvinde siddende oven på sig, når han udfører sin horisontale håndstand. Nummeret er i Danmark nomineret som ét at de tre bedste i samtlige danske cirkus. Ud over håndstand, udfører parret også et stolebalance nummer, der ikke er set lige i Skandinavien.

Herudover skal I møde den stærke mand Herkules. Han har i en del år været tilknyttet verdens største cirkus – Ringling Brothers i USA.  Vi har i år været heldige, at få fat på Herkules, der bøjer jernstænger griber tunge kugler og hvor pladsforholdene gør det muligt, bliver kørt over af en bil !!! en stor 4-hjulstrukket Volvo bliver kørt hen over ham. Et helt igennem spektakulært nummer der har skabt overskrifter og begejstring ”over there.”

Hele herligheden kædes sammen af vel nok Danmarks mest populære klovn Danilo samt den bugtalende direktør Baldoni der naturligvis har sin velkendte løve Leonardo på armen.

Det er lysten, der driver værket – og det bliver ved.
Sirkus Baldoni ruller i 2016 ud på deres 15. sæson og de har formået at skabe deres helt egen stil ud fra et ønske om, at det skal være ”Lysten, der driver værket”. ”Jeg er ikke født ind i cirkus branchen, men kan i år alligevel fejre 30 års artist jubilæum. Jeg har altid holdt meget af, at underholde og begejstre og helst i en sådan grad, at det rører ved publikums hjerter. Det er derfor en helt speciel oplevelse at besøge os fortæller René Baldoni, direktør i Sirkus Baldoni. Det er i år 10 sæson i træk at Baldoni besøger Færøerne idet de er kommet fast siden 2007.

Reserver, køb billetter og se meget mere på www.sirkusbaldoni.com.

Det er også muligt, at reservere billetter på telefon: +4520866010 hverdage ml. 10-14, samt købe billetter ved hallerne på selve dagen fra 1 time før.

You may also like

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.